Metrostationen er placeret ved grusarealet som udgør indgangen til Fælledparken fra Trianglen. Stationens hovedtrappe er orienteret ud mod Trianglen og omstigning til busserne. Arealet bliver i dag brugt til mange forskellige arrangementer. Når Metrostationen er anlagt vil det stadig være muligt at bruge pladsen til cirkus, marked og lignende ting.


Trianglen, og området omkring Trianglen, er et af Københavns mange trafikale knudepunkter. I det 19. århundrede var Trianglen det sted hvor Kaperkuskene samlede Københavnske borgere op og kørte dem ud til dyrehaven, en aktivitet som gradvist forsvandt efterhånden som privatbilismen vandt frem. Trianglen har også huset en sporvognsventesal, det er den bygning der i dag er en kiosk. Lige over for Trianglen ligger den stramme og symmetriske grusplads, som er en forplads til fælledparken. Den er tom og helt ren, kun flankeret af trærækker mod Blegdamsvej og mod Øster Allé. Det er en plads som ofte huser en eller anden form for aktivitet, idet at her er meget plads til rådighed og den har en belægning der blandt andet tillader at man slår teltpløkke i. Pladsen fungerer derfor som Østerbroborgernes markedsplads, med tilbagevendende besøg af cirkustelt, loppemarkeder og andre pladskrævende aktiviteter.
Metrostationens hovedtrappe bliver selvfølgelig placeret under hensyntagen til pladsen og dens funktioner. Kom selv og se på lørdag d. 12. juni, når vi inviterer til Åben Tegnestue lige der, hvor det sker: Nemlig i teltet på gruspladsen.
Kristian Vilstrup
Landskabsarkitekt og Trianglen-vært på lørdag
Jeg glæder mig meget til at Cityringen kommer. Det er en fantastisk gave til byen. Håber på at stationerne bliver spændende at besøge og de hvert har fået deres præg og kan bidrage til bydelen. Det bliver stort når man kan køre i Metro fra/til Østerbro til City og ikke mindst Kastrup. Tak for det gode arbejde, og håber at Cityringen bliver vel modtaget ligesom den fortjener.
Trianglen er i dag en røvkedlig plads med en fredet toiletbygning. Der er for lidt plads til de gående og deres mange barnevogne. Dybest set synes jeg at toiletbygningen skulle fjernes og det hele skulle laves om til en form for rundkørsel, hvor der belv mere plads til fodgængerne. De pæne bygninger kunne således også komme bedre til sin ret. Busstoppestederne skulle nok placeres andre steder.
Bliver supergodt med Cityringen. Alene Rigets næsten 33.000 ansatte giver i dag en kørende skov af parkerende biler hver morgen. Dette tror jeg vil falde gevaldigt når Cityringen ligger så tæt på. At kunne lade cyklen stå hvis det er snestorm og alligevel være i centrum på et øjeblik – det ser jeg frem til.