Tag Archive for 'bydelsplads'

Sidste chance for idéer

På torsdag – den 8. juli – er det sidste chance for at komme med idéer og synspunkter om byrummene ved Cityringens stationer. De indlæg, der er her på bloggen senest på torsdag, kommer med i opsamlingen, som bliver udgangspunkt for inspirationskataloget til landskabsarkitekterne. Så kom til tasterne, hvis du har noget på hjertet!

Vi holder dog bloggen åben året ud, så I alle kan følge arbejdet frem mod de færdige dispositionsforslag, som ligger klar sidst på året. Inspirationskataloget, som bliver udarbejdet på baggrund af jeres indspark, er færdigt om et par uger. Og så lægger jeg det ud her på bloggen.

Mange hilsner

Stine Christmas Nielsen
Metroselskabet

Et velforberedt Vesterbro

Trods fodbold og prinsessebryllup kom der mange forslag og synspunkter i skitsebøger i lørdags, da vi nåede Vesterbro. Med 300 besøgende lå Vesterbro meget lavere end de andre bydele, hvor henholdsvis 1.100, 1.300 og 1.500 mennesker fandt vej til Åben Tegnestue.

Men men men… Langt de fleste mennesker, der kom på besøg i lørdags, kom med en klar mission. De var velforberedte, havde deres argumentation i orden og ville helt klart gerne af med et budskab. Samtalerne med den enkelte var generelt længere end på de tidligere Åben Tegnestuer. Landskabsarkitekterne var godt tilfredse med dagens input, så jeg gik glad i seng lørdag aften.

Nu går vi i gang med at kigge på skitsebøger og blog-kommentarer om byrummene på Vesterbro. Herefter skriver jeg en kort afmelding om Vesterbro-arrangementet her – inden vi går i gang med den egentlige opsamling, som skal ende i et idékatalog til landskabsarkitekterne og Københavns Kommune.

Du kan dog stadig nå at aflevere dine indspark her på bloggen…

Stine
Metroselskabet

Rådhuspladsen

Rådhuspladsen er hele byens og hele Danmarks plads og et sted, med mange funktioner. Metrostationen bliver en del af et stort dynamisk byrum, der både fungerer som trafikknudepunkt og samlingssted.

Plantegning Rådhuspladsen

Rådhuspladsen plantegning (PDF)

Skjolds Plads

Stationens placering under Haraldsgade giver en anderledes adgang til stationen gennem nabobygningen.

Med lukningen af Fafnersgade og Sigurdsgade opstår muligheden for en helt ny bydelsplads i kvarteret med mulighed for ophold og leg.

Plantegning Skjolds Plads

Plantegning som pdf

Kongens Nytorv

Plantegning Kongens Nytorv

Den nye Metrostation ligger ude under Krinsen og der etableres fælles hovedtrappe til de to stationer. Krinsen genplantes og belægningen reetableres så pladsen igen kan bruges til forskellige arrangementer.