Tag Archive for 'Østerport'

Sidste chance for idéer

På torsdag – den 8. juli – er det sidste chance for at komme med idéer og synspunkter om byrummene ved Cityringens stationer. De indlæg, der er her på bloggen senest på torsdag, kommer med i opsamlingen, som bliver udgangspunkt for inspirationskataloget til landskabsarkitekterne. Så kom til tasterne, hvis du har noget på hjertet!

Vi holder dog bloggen åben året ud, så I alle kan følge arbejdet frem mod de færdige dispositionsforslag, som ligger klar sidst på året. Inspirationskataloget, som bliver udarbejdet på baggrund af jeres indspark, er færdigt om et par uger. Og så lægger jeg det ud her på bloggen.

Mange hilsner

Stine Christmas Nielsen
Metroselskabet

Østerbro slår rekorden

Åben Tegnestue på Østerbro var en kæmpe succes

Åben Tegnestue på Østerbro var en kæmpe succes

1500 mennesker troppede op i lørdags, da Åben Tegnestue nåede til Østerbro. Landskabsarkitekterne – og vi andre – var godt hæse og trætte i hovederne, da klokken slog 16 og teltet skulle pakkes ned. Jeg synes, at stemningen var utrolig god – ja, det har den nu været alle steder. Folk var interesserede og spørgende, samtidig med, at de gav deres synspunkter om byrum, den særlige Østebro-identitet, cykelparkering, byggefasen og stationsplaceringer til kende.

En del naboer til de kommende byggepladser er bekymrede for byggeperioden – især var der mange spørgsmål til tunnelarbejdspladsen i Sortedamssøen. To af mine kolleger, Lotte og Mikkel, som stod i anlægs- og nabohjørnet, besvarede de mange spørgsmål og jeg bemærkede flere Østerbro-borgere gik derfra en smule mindre bekymrede – øjensynligt. En af de besøgende havde en helt konkret idé; nemlig at få Østerbro Avis til at skrive en artikel om fup og fakta om Sortedamssøen. Den opgave vil jeg straks kaste mig over – og nu jeg er i gang, så vil jeg også få lavet en Fup & Fakta om tunnelarbejdspladsen i søen til vores egen hjemmeside.

I morgen har mine kolleger og jeg debriefing om Østerbro-tegnestuen. Herefter vil jeg skrive lidt om de idéer og synspunkter, der så dagens lys i lørdags.

Stine
Metroselskabet

Trianglen

Metrostationen er placeret ved grusarealet som udgør indgangen til Fælledparken fra Trianglen. Stationens hovedtrappe er orienteret ud mod Trianglen og omstigning til busserne. Arealet bliver i dag brugt til mange forskellige arrangementer. Når Metrostationen er anlagt vil det stadig være muligt at bruge pladsen til cirkus, marked og lignende ting.

Plantegning Trianglen

Plantegning Trianglen (PDF)

Østerport


Oslo Plads, som Metrostationen bliver en del af, er et byrum der er præget af biler, cykler og tog. Det er også et stort byrum, der med træerne  har et flot grønt element.

Plantegning Østerport

Plantegning Østerport (PDF)

Deltag på m.dk/byrum og på opfølgningsmøderne

Efter Åben Tegnestue holder vi i samarbejde med Indre By Lokaludvalg og Københavns Kommune opfølgningsmøder, hvor der er mulighed for at gå mere i dybden med byrummene ved hver enkelt station.
  • Marmorkirken: 8. juni kl. 17.00-18.45 hos Vartov i hjørnestuen, Farvergade 27 opg. H 1.sal.
  • Gl. Strand: 8. juni kl. 19.15-21.00 hos Vartov i hjørnestuen, Farvergade 27 opg. H 1.sal.
  • Kongens Nytorv: 9. juni kl. 17.00-19.00 hos Vartov i hjørnestuen, Farvergade 27 opg. H 1.sal.
  • Østerport: 15. juni kl. 19.00-21.00 på Østerbro Bibliotek, Dag Hammarskjölds Alle 19, 2100 København Ø.
  • Rådhuspladsen: 22. juni kl. 17.00-19.00 hos Vartov i hjørnestuen, Farvergade 27 opg. H 1.sal.
Åben Tegnestue i Indre by

Åben Tegnestue i Indre by