Ud over en ny Metrostation afhænger det liv, der kommer til at udspille sig på Nuuks Plads, meget af hvad Landsarkivbygningen kommer til at indeholde. En ny funktion kan være med til at skabe mere liv og aktivitet på pladsen. Vi formgiver derfor ikke pladsen til en bestemt aktivitet, men forsøger at forme pladsen således, at der bliver mulighed for forskellige aktiviteter.
En af de udfordringer vi har på Nuuks Plads er også, at terrænet ligger lavt og vi er nødt til at hæve arealet omkring trappen for at undgå at regnvand trænger ned i Metrostationen. Derfor bliver der et højere liggende areal omkring hovedtrappen, som skal trappes ned til fortovet langs Jagtvej.
Størstedelen af cykelparkeringen forventer vi at placere langs Rantzausgade nord for Landsarkivbygningen.
Trærækken langs Jagtvej genplantes. Vi har endnu ikke fastlagt hvilken træart vi planter. Lige nu har mange kastanjetræer i København en sygdom, miner-møl, der gør at de med tiden vil gå ud. Det betyder at vi er lidt varsomme med at benytte kastanjetræer i vores byrum. Vi overvejer at benytte et lettere træ som ikke skygger så meget på pladsen.
Kristian Vilstrup
Landskabsarkitekt

Jeg/vi har tidligere her på siden stillet forslag om at spærringen af Rentzausgade blev flyttet de 150 meter op til Jagtvej, så den del af pladsen kunne udnyttes bedre. Her er der nu med de mindre træer nemlig solskin om eftermiddagen.
Hvorfor er dette forslag lagt til side?
da alle tekniske anlæg skal serviceres, servicering kræver værktøj i større eller mindre mængder, som transporteres med servicebil, og denne/disse kræver ned adgang til station og derfor et parkeringsområde tæt på elevator/trappe.
Dette parkeringsareal kan ikke ses. ?? p.t. udsteder Kbh.parkering bøder til servicebiler stående på forplads.
Husk at serviceringstid er lig manglende afgange og dermed gene for PAX.
Håber at man har lært af sine fejl for den eksisterende Metro.
Venligst
Per Larsen
Her er godt nok dødt! Jeg håber metroen bruger mere tid på at bygge end på at kommunikere. Magen til amatørisme skal man sgu lede længe efter.