Archive for the 'Åben Tegnestue Indre By' Category

Her er idéerne

Københavns Kommune og Metroselskabet offentliggør nu opsamlingen af de idéer, der kom på vores fire Åbne Tegnestuer og 14 opfølgningsmøder, som vi afholdt i forsommeren 2010. Idéerne blev skrevet og tegnet i skitsebøgerne, diskuteret henover vores byrumsmodeller og på opfølgningsmøderne samt her på bloggen. Over 4.300 københavnere lagde vejen forbi vores telte i de fire bydele, og vi fik samlet mange idéer, der nu ligger som et katalog. Kataloget indgår i det videre arbejde med byrummene på tegnestuen.
Vi har taget alle idéer med i kataloget, men har slået gengangere sammen. Som man kan se, peger nogle af idéerne i hver sin retning, hvilket viser mangfoldigheden i ønsker og behov. I øjeblikket er landskabsar-kitekterne i gang med at tegne dispositionsforslag, som er en hoveddisponering af byrummene med tra-fikløsninger og arealanvendelse.
Dispositionsforslagene er første trin i projekteringen af byrummene og vi offentliggør disse dispositionsforslag her på bloggen ved årsskiftet. I 2011 begynder Københavns Kom-munes lokalplanproces med tilhørende høring.
Efter kommunens lokalplanproces skal landskabsarkitekterne i gang med den videre detaljering af by-rummene, og her vil kataloget igen blive et vigtigt værktøj.
Jeg vil gerne takke for de mange idéer og den store interesse, som I alle har vist projektet. Jeg havde kun kunnet håbe, at det blev så stor en succes.  Dialogen med jer i teltene, på opfølgningsmøderne og her på bloggen er en stor inspiration i det daglige arbejde på tegnestuen – endnu en gang tak for det!
Venlig hilsen
Lise Lind, Chefarkitekt i Metroselskabet

Sidste chance for idéer

På torsdag – den 8. juli – er det sidste chance for at komme med idéer og synspunkter om byrummene ved Cityringens stationer. De indlæg, der er her på bloggen senest på torsdag, kommer med i opsamlingen, som bliver udgangspunkt for inspirationskataloget til landskabsarkitekterne. Så kom til tasterne, hvis du har noget på hjertet!

Vi holder dog bloggen åben året ud, så I alle kan følge arbejdet frem mod de færdige dispositionsforslag, som ligger klar sidst på året. Inspirationskataloget, som bliver udarbejdet på baggrund af jeres indspark, er færdigt om et par uger. Og så lægger jeg det ud her på bloggen.

Mange hilsner

Stine Christmas Nielsen
Metroselskabet

Rådhuspladsen

Rådhuspladsen er hele byens og hele Danmarks plads og et sted, med mange funktioner. Metrostationen bliver en del af et stort dynamisk byrum, der både fungerer som trafikknudepunkt og samlingssted.

Plantegning Rådhuspladsen

Rådhuspladsen plantegning (PDF)

Hele Danmarks pladser

Åben tegnestue på Kongens Nytorv 

Åben Tegnestue i Indre By havde fem byrum på programmet lørdag den 5. juni. Det stod hurtigt klart, at specielt Kongens Nytorv, Gammel Strand og Rådhuspladsen bliver opfattet som hele Danmarks pladser. På Nørrebro var det primært de lokale, der kom til Åben Tegnestue. I Indre By var der langt flere ikke-københavnere og selvfølgelig turister. I alt 1.300 mennesker besøgte tegnestuen.

Mit klare indtryk er, at folk glæder sig til, at Metroen bliver udbygget og er meget interesseret i projektet. Naboerne til de nye stationer nok mere detailorienteret end de, der bor uden for København. Naturligt nok. Men alle har en mening om de nationale pladser, som fx Rådhuspladsen. Rådhuspladsen er også en af de lokaliteter, der har fået flest kommentarer her på bloggen.

Kort opsummering af ideer fra skitsebøgerne: Bevar de historiske steders ånd og karakter. Stort fokus på cykelparkering – gerne små grupper af parkeringspladser. Beplantning rundt om nødtrapper for at undgå graffiti. Ophold, ophold og atter ophold. Også ophold, der ikke kræver at man køber en latte på en café. Og så er der delte meninger om, hvorvidt ”Slægt følger slægt” skal tilbage på Gammel Strand eller ej.

Statue eller ej – jeg glæder mig i hvert fald til at se landskabsarkitekternes forslag til byrum, når de ligger klar til efteråret. Ordet er frit – hvordan synes du, at byrummene ved Cityringens stationer skal se ud?

Du kan også møde op på Trianglen på lørdag, hvor vi har Østerbro på plakaten.

Mange hilsner

Stine, Metroselskabet

Deltag på m.dk/byrum og på opfølgningsmøderne

Efter Åben Tegnestue holder vi i samarbejde med Indre By Lokaludvalg og Københavns Kommune opfølgningsmøder, hvor der er mulighed for at gå mere i dybden med byrummene ved hver enkelt station.
  • Marmorkirken: 8. juni kl. 17.00-18.45 hos Vartov i hjørnestuen, Farvergade 27 opg. H 1.sal.
  • Gl. Strand: 8. juni kl. 19.15-21.00 hos Vartov i hjørnestuen, Farvergade 27 opg. H 1.sal.
  • Kongens Nytorv: 9. juni kl. 17.00-19.00 hos Vartov i hjørnestuen, Farvergade 27 opg. H 1.sal.
  • Østerport: 15. juni kl. 19.00-21.00 på Østerbro Bibliotek, Dag Hammarskjölds Alle 19, 2100 København Ø.
  • Rådhuspladsen: 22. juni kl. 17.00-19.00 hos Vartov i hjørnestuen, Farvergade 27 opg. H 1.sal.
Åben Tegnestue i Indre by

Åben Tegnestue i Indre by

Yoga på Gammel Strand?

Invitation til Åben Tegnestue

Fire lørdage inviterer Metroselskabet, i samarbejde med Københavns Kommune og lokaludvalgene, til åben tegnestue. Alle dage fra 10-16.

Nørrebro: 29. maj på Lygten ved Nørrebro Station (Skodagrunden) om fire stationer:

Skjolds Plads (i Haraldsgade), Nørrebro, Nørrebros Runddel og Nuuks Plads (ved Landsarkivet).

Indre By: 5. juni på Kgs. Nytorv om fem stationer:

Rådhuspladsen, Gammel Strand, Kongens Nytorv, Marmorkirken og Østerport.

Østerbro: 12. juni på Trianglen om fire stationer:

Østerport, Trianglen, Poul Henningsens Plads og Vibenshus Runddel.

Vesterbro: 19. juni ved Øksnehallen om tre stationer:

Enghave Plads, København H og Rådhuspladsen.

Gammel Strand

Plantegning Gammel Strand

Gammel Strand er et smukt og historisk byrum med kanalen og den fine facaderække. Metrostationens hovedtrappe og elevatorer er placeret tæt på Højbro Plads og ved at lukke for den gennemkørende trafik og fjerne turistbusholdepladserne opstår der nye muligheder for brug af pladsen.

Kongens Nytorv

Plantegning Kongens Nytorv

Den nye Metrostation ligger ude under Krinsen og der etableres fælles hovedtrappe til de to stationer. Krinsen genplantes og belægningen reetableres så pladsen igen kan bruges til forskellige arrangementer.

Marmorkirken

Plantegning Marmorkirken

Metrostationen er placeret foran kirken med hovedtrappen orienteret ud mod Store Kongensgade.