Author Archive for Kasper

Nuuks Plads

Ud over en ny Metrostation afhænger det liv, der kommer til at udspille sig på Nuuks Plads, meget af hvad Landsarkivbygningen kommer til at indeholde. En ny funktion kan være med til at skabe mere liv og aktivitet på pladsen. Vi formgiver derfor ikke pladsen til en bestemt aktivitet, men forsøger at forme pladsen således, at der bliver mulighed for forskellige aktiviteter.

En af de udfordringer vi har på Nuuks Plads er også, at terrænet ligger lavt og vi er nødt til at hæve arealet omkring trappen for at undgå at regnvand trænger ned i Metrostationen. Derfor bliver der et højere liggende areal omkring hovedtrappen, som skal trappes ned til fortovet langs Jagtvej.

Størstedelen af cykelparkeringen forventer vi at placere langs Rantzausgade nord for Landsarkivbygningen.   

Trærækken langs Jagtvej genplantes. Vi har endnu ikke fastlagt hvilken træart vi planter. Lige nu har mange kastanjetræer i København en sygdom, miner-møl, der gør at de med tiden vil gå ud. Det betyder at vi er lidt varsomme med at benytte kastanjetræer i vores byrum. Vi overvejer at benytte et lettere træ som ikke skygger så meget på pladsen.

Kristian Vilstrup

Landskabsarkitekt