Author Archive for Metro

Vibenshus Runddel

Metrostationen på Vibenshus Runddel ligger lige ud til et meget trafikeret gaderum, hvor Fælledparken er med til at give stationen et grønt udtryk. En af udfordringerne, som vi arbejder med på Vibenshus Runddel, er netop at bevare den grønne kant omkring Fælledparken og samtidig give stationen en åben og tilgængelig karakter.

Afgrænsningen af Fælledparken er vigtig af hensyn til indramningen af parken og for oplevelsen af, at byen lukkes ude, når man er i parken. Samtidig er det vigtigt, at man kan se stationen, og at det føles trygt at færdes til og fra stationen – også når det er mørkt.

Vi arbejder i øjeblikket med et forslag om at placere nogle store græsbede med klippede hække og opstammede træer langs Jagtvejen, som kan bevare den grønne kant, men samtidig give en gennemsigtighed, i og med at man kan se over hækken og under trækronerne. Herudover arbejder vi med et lag af træer, som “drysses” ud over stationsforpladsen, og som kan medvirke til fornemmelsen af, at stationen fortsat ligger i en park. Vi forsøger også at bevare nogle af de eksisterende træer for at bevare noget af volumen i bevoksningerne.

Hilsen

Rikke Geertsen, Landskabsarkitekt.

Et kig ind i fremtiden

 

Bare fordi I interesserer jer for byrum ved Cityringens stationer, skal I da ikke snydes for et kig ind i de nye stationsrum. Jeg har fået produceret en lille film om arkitekternes arbejde med lys og vægbeklædning i de nye stationer. Arkitekter afprøver forskellige lyskilder samt materialer og farver på væggene i en stor model af stationsrummet. Ret fedt, synes jeg! Hvad synes I?

Metronyt bringer også en artikel om arbejdet med modellen: Klik her.

Stine

Kommunikation

Metroselskabet

Her er idéerne

Københavns Kommune og Metroselskabet offentliggør nu opsamlingen af de idéer, der kom på vores fire Åbne Tegnestuer og 14 opfølgningsmøder, som vi afholdt i forsommeren 2010. Idéerne blev skrevet og tegnet i skitsebøgerne, diskuteret henover vores byrumsmodeller og på opfølgningsmøderne samt her på bloggen. Over 4.300 københavnere lagde vejen forbi vores telte i de fire bydele, og vi fik samlet mange idéer, der nu ligger som et katalog. Kataloget indgår i det videre arbejde med byrummene på tegnestuen.
Vi har taget alle idéer med i kataloget, men har slået gengangere sammen. Som man kan se, peger nogle af idéerne i hver sin retning, hvilket viser mangfoldigheden i ønsker og behov. I øjeblikket er landskabsar-kitekterne i gang med at tegne dispositionsforslag, som er en hoveddisponering af byrummene med tra-fikløsninger og arealanvendelse.
Dispositionsforslagene er første trin i projekteringen af byrummene og vi offentliggør disse dispositionsforslag her på bloggen ved årsskiftet. I 2011 begynder Københavns Kom-munes lokalplanproces med tilhørende høring.
Efter kommunens lokalplanproces skal landskabsarkitekterne i gang med den videre detaljering af by-rummene, og her vil kataloget igen blive et vigtigt værktøj.
Jeg vil gerne takke for de mange idéer og den store interesse, som I alle har vist projektet. Jeg havde kun kunnet håbe, at det blev så stor en succes.  Dialogen med jer i teltene, på opfølgningsmøderne og her på bloggen er en stor inspiration i det daglige arbejde på tegnestuen – endnu en gang tak for det!
Venlig hilsen
Lise Lind, Chefarkitekt i Metroselskabet

Lys og luft ved Nørrebro

Etableringen af en ny Metrostation ved Nørrebro station vil give området omkring stationen et tiltrængt løft. Vi arbejder i øjeblikket på et forslag, som rydder op på bagsiden af stationen og som – i stedet for at være en bagside – vil gøre rummet til en ”forside” og dermed mere tryg at færdes i. Vi vil gerne skabe et rum, hvor der bliver mere lys og luft, og hvor der om natten er en god belysning. Vi arbejder blandt andet med at placere en ”slange” af cykelparkering i to etager, langs det nordlige skel, som om aftenen og natten kan være oplyst i en flot farve. Vi arbejder også med et design, som gør det muligt for eventuelle forretninger, der ønsker at etablere sig under højbanen, at åbne facaderne op og bidrage med liv og aktivitet til byrummet. Jeg anser det som en vigtig del af mit arbejde som landskabsarkitekt, at jeg er med til at skabe nogle byrum som, ud over at de kan fungere, også vil skabe tryghed for de mennesker, der skal bruge området i fremtiden.

Hilsen
Nana Diercks
Landskabsarkitekt

Smørhul på Vesterbro

Enghave Plads er et smørhul. Eller rettere sagt; var et smørhul. For i øjeblikket er en stor del af pladsen lavet om til byggeplads. Forsyningsledninger, fx el og vand, omlægges, så der bliver plads til den nye station.

Det er altid trist at sige farvel til noget, der fungerer rigtig godt, som Enghave Plads jo gør. Men det giver også nogle fantastiske muligheder for at skabe noget nyt. For det første får Enghave Plads en Metrostation, som vil højne den kollektive trafikbetjening i området mar-kant. For det andet får vi mulighed for at gentænke byrummet.

Nu hvor en del af træerne er væk, kan man virkelig fornemme pladsen og se hvor stor den i virkeligheden. Jeg har virkelig glædet mig til at arbejde med Enghave Plads, fordi der er så store muligheder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan skabe en dejlig plads, hvor meget af den eksisterende stemning kan genskabes, og hvor der er plads til alle.

Lige nu sidder mine kolleger og jeg og arbejder med den overordnede geometri og funktio-ner på pladsen. Enghave Plads er et godt eksempel på, at vi skal gennemtænke den over-ordnede geometri på ny, når vi tilføre pladsen en ny funktion. Som pladsen er i dag, kom-mer stationselementerne, dvs. trappe, elevatorer, ovenlys m.m., til at ligge lige i midten. Men lukker man for den eksisterende vej mod syd for gennemkørende trafik, bliver symme-tribalancen forskubbet, så stationen snarere kommer til at ligge mod Istedgade i stedet for midt på pladsen. Derved bliver der god mulighed for at etablere et opholdareal mod syd og med beplantningen kan vi tilrettelægge sol-skygge områderne, som det passer bedst. Det er helt unikt, at man kan disponere et så veletableret byrum på ny, og vi går til opgaven med stor ydmyghed og med blik for de lokale ønsker.

Læs mere om den aktuelle byggeplads på m.dk/cityringen her

Vh

Louise Risør

Landskabsarkitekt

Sidste chance for idéer

På torsdag – den 8. juli – er det sidste chance for at komme med idéer og synspunkter om byrummene ved Cityringens stationer. De indlæg, der er her på bloggen senest på torsdag, kommer med i opsamlingen, som bliver udgangspunkt for inspirationskataloget til landskabsarkitekterne. Så kom til tasterne, hvis du har noget på hjertet!

Vi holder dog bloggen åben året ud, så I alle kan følge arbejdet frem mod de færdige dispositionsforslag, som ligger klar sidst på året. Inspirationskataloget, som bliver udarbejdet på baggrund af jeres indspark, er færdigt om et par uger. Og så lægger jeg det ud her på bloggen.

Mange hilsner

Stine Christmas Nielsen
Metroselskabet

Opfølgningsmøder – Vesterbro

På opfølgningsmøderne, der arrangeres i samarbejde med Vesterbro Lokaludvalg, vil der være mulighed for at gå mere i dybden med de enkelte stationer.

Tirsdag 22. juni
Rådhuspladsen kl. 17-18.45 
København H kl. 19.15-21
hos Vartov i hjørnestuen, Farvergade 27,  opg. H 1.sal.
 
Torsdag 24. juni
Enghave Plads kl. 17-19
hos Kulturanstalten, Lyrskovgade 4.

Et velforberedt Vesterbro

Trods fodbold og prinsessebryllup kom der mange forslag og synspunkter i skitsebøger i lørdags, da vi nåede Vesterbro. Med 300 besøgende lå Vesterbro meget lavere end de andre bydele, hvor henholdsvis 1.100, 1.300 og 1.500 mennesker fandt vej til Åben Tegnestue.

Men men men… Langt de fleste mennesker, der kom på besøg i lørdags, kom med en klar mission. De var velforberedte, havde deres argumentation i orden og ville helt klart gerne af med et budskab. Samtalerne med den enkelte var generelt længere end på de tidligere Åben Tegnestuer. Landskabsarkitekterne var godt tilfredse med dagens input, så jeg gik glad i seng lørdag aften.

Nu går vi i gang med at kigge på skitsebøger og blog-kommentarer om byrummene på Vesterbro. Herefter skriver jeg en kort afmelding om Vesterbro-arrangementet her – inden vi går i gang med den egentlige opsamling, som skal ende i et idékatalog til landskabsarkitekterne og Københavns Kommune.

Du kan dog stadig nå at aflevere dine indspark her på bloggen…

Stine
Metroselskabet

Enghave Plads

Enghave Plads er et omdrejningspunkt for Vesterbro og en plads der bruges af mange mennesker. Med lukningen af kørebanen i pladsens sydlige del, er der mulighed for at gentænke beplantning og mulighed for ophold og dermed skabe mulighed for, at de funktioner pladsen rummer i dag også kan opfyldes i det fremtidige byrum.

Plantegning Enghave Plads

Plantegning Enghave Plads (PDF)

København H

Stampesgade er i dag en almindelig gade på Vesterbro. Med stationen reduceres trafikken og muligheden for at skabe et byrum til ophold er til stede. Der kan arbejdes med beplantning og byinventar, så Stampesgade bliver en rumlig forlængelse af hele strækket fra den renoverede Sønder Boulevard og Halmtorvet.

Plantegning København H

Plantegning København H (PDF)